Samarbejde med kommuner og skoler
Tilbage til skolen med Skolen Fri vikardækning
Vi samarbejder med mange skoler, kommuner og institutioner, og hjælper meget gerne børnene (0.- 10. klasse) tilbage til fysisk skole. Vores lærere er underlagt skolens leders ansvar og instruktionsbeføjelser inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. ALLE vores lærere er uddannede lærere. Rent praktisk fungerer det på den måde, at barnet følger undervisningen i Skolen Fri online i en periode, og barnet kan evt. kombinere med nogle lektioner i den “fysiske” skole eller andre tilbud. Dermed vikarierer vores lærere for børnenes andre lærere i en afgrænset periode. Ligesom der står i aftalen mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Dansk Erhverv om folkeskolers brug af vikarer, så er “vikarbureauet (i dette tilfælde Skolen Fri) den ansættende virksomhed og er ansvarlig for f.eks. udstedelse af ansættelsesbevis og udbetaling af løn, ferie- og sygedagpenge i henhold til gældende lovgivning“. I disse tilfælde betales udgiften af kommunen/henvisende skole, læs evt. mere om pris længere nede på denne side.
“Vi har været meget tilfredse med vores forløb ved Skolen Fri. Det har lige været hvad vores dreng havde brug for. Han er nu begyndt at have drømme om fremtiden og mål for uddannelse. Han har nu fået mod på at starte i folkeskolen igen, det havde jeg ikke forudset for 1/2 år siden.” – Trustpilot
FAQ om forløbet
SKJULT med brugerdefineret CSS-kode (under Avanceret)
Tilbage til skolen forløbet inkluderer adgang alle de digitale portaler vi tilbyder hos Skolen Fri. Blandt andet Alinea, Ordbogen.com og Matematikfessor. En fuld oversigt kan findes på: https://skolenfri.dk/det-faar-du/
Lærerne hos Skolen Fri er eksperter i at inkludere børnene i klasseundervisning på en mild måde, hvor der er mange muligheder for individuel inddragelse. Hos os får børnene mulighed for et klassefællesskab, kontakt med seminarieuddannede lærere og en masse faglighed i alle folkeskolens fag.
I “Vejledning til bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen
og frie grundskoler” anbefales det at gennemføre sygeundervisningen ud fra elevens egne interesser, hvilket vi har stort fokus på – børnene skal af samme årsag oplyse deres interesser ved opstart i Skolen Fri.
Børnene får et trygt læringsrum, et fast skema og undervises online af seminarieuddannede lærere i alle folkeskolens fag. Vi er desuden medlem af BØRNS VILKÅR for at optimere vores tilbud og børnenes trivsel.
Børnene kan evt. samtidigt med vores online undervisning følge undervisningen i udvalgte timer eller deltage i SFO/DUS/klub i en “fysisk skole”. Vores undervisning kan supplere tilbud fra kommunen eller andre steder fra og dermed være sammensat som en “hybrid skole”. Ønsker I, at egne lærere underviser online med eget materiale – enten med jeres eget system eller vores – er vi også åbne for det. Barnet kan sidde hjemme eller på jeres skole – alt efter omstændighederne.
Skolen Fri’s undervisende personale er ”underlagt skolens leders ansvar og instruktionsbeføjelser”. Vi indgår derfor i et forpligtende samarbejde, og laver en plan som peger imod en tilbagevenden til fx folkeskolen eller andre skoler/tilbud. Herunder samarbejdes gerne med skole, forældre OG børn. Gennemgående er, at vi ønsker børnenes bedste ud fra den baggrund barnet/henvisende skole har. Dette kan konkret ske ved, at henvisende skole bruger vores lærere som vikarer (”arbejdsleje”), og Skolen Fri fungerer dermed som vikarbureau.
Kontakt os evt. for en uddybning.
Skoleåret løber fra august t.o.m. juni, men vi optager løbende elever gennem hele skoleåret med opstart hver mandag. Undersøgelser viser, at “jo længere tid et barn er væk fra undervisningen, jo sværere bliver det at komme tilbage“.
Hos Skolen Fri kan børnene følge undervisningen på et lavere eller højere klassetrin end det, de ellers er indskrevet på i skolen. Det kan være enten hele skemaet eller delvist baseret på, hvilke fag barnet har nemt eller svært ved. Vi laver gerne fleksible og individuelle skemaer til det enkelte barn. Se evt. mere ved at klikke HER.
Mange skoler/kommuner sender ofte en lærer ud til et barn i skolevægring og prisen for en enkelt time om ugen er dyrere end vores tilbud og samtidigt er man hos os sikret, at barnet får undervisning af udelukkende seminarieuddannede lærere i alle folkeskolens fag.
Vi tilbyder fraværsregistrering.
100% af vores lærere er uddannede fra et seminarium, hvilket understøtter den kvalitet, vi leverer og sikrer, at vi lever op til kvalifikationskravene for undervisere i folkeskolen. Ifølge folkeskolelovens §28 skal undervisningen i folkeskolens fagrække, jf. lovens § 5, varetages af en uddannet lærer.
Alle vores lærere har børneattest.
Vi har rigtig gode anmeldelser på Trustpilot. Se her: https://dk.trustpilot.com/review/skolenfri.dk
I Skolen Fri er der mulighed for at få undervisning på ALLE klassetrin fra 0. til 10. klasse. Vi underviser i alle fag herunder både tysk og fransk OG har valgfag.
Hos Skolen Fri er der max. 15 børn i klasserne, oftest en del færre.
Skolen fri startede august 2021 og er et registreret anpartsselskab (100% privat), og dermed ikke en “enkeltmandsvirksomhed”. Dermed er der større sikkerhed ifm. et samarbejde.
Skolen Fri har ansat mange eksperter indenfor diverse områder af en skoles drift, så vi kan tage hånd om børnene på en god og kvalificeret måde.
I Skolen Fri er vi meget bevidste omkring datasikkerheden. Bl.a. derfor bruger vi UV skole, som bruges af mange traditionelle skoler (ejes af KMD). Vi har valgt at gøre det, da IT-sikkerhed er vores topprioritet. På denne måde kan vi sikre de personfølsomme data 100% ift. GDPR. UV skole er et kvalitets elevsystem, og der udarbejdes årligt ISAE 3000 og ISAE 3402-2 erklæringer af revisionsfirmaet PwC. De er et kvalitetsstempel, der vidner om det høje sikkerhedsniveau og at vi behandler alle data fortroligt. Desuden har vi databahandleraftaler med alle vores digitale samarbejdspartnere.
Hos Skolen Fri kan vi modtage og sende Sikker mail/Tunnelmail med S/MIME-kryptering. Det betyder, at vi kan kommunikere fortroligt og sikkert med eksemplevis kommuner og andre samarbejdspartnere, når der er brug for at udveksle personfølsomme oplysninger.
Skolen Fri har en Copydan aftale ift. at bruge diverse materiale i undervisningen.
Det er meget forskelligt hvor længe man indskriver børn i Skolen Fri. Det kan f.eks. være en kortere periode mens kommune/skolen finder et passende tilbud eller mens en udredning står på. En udredning kan desværre tage alt for længe mens barnet ikke får undervisning. Se her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14039067/aldrig-vaerre-8-ud-af-10-born-ikke-udredt-til-tiden?publisherId=13560491&lang=da
Vi er meget fleksible omkring tidsperioden, så kontakt os endelig for yderligere uddybning.
Tilmelding foregår på lidt forskellige måder alt efter behov. Vi vil meget gerne have en snak inden, og I kan evt. kontakte os på telefonnummer: 72 15 45 45. Man kan også tilmelde sig direkte ved at klikke på “Tilmeld” i øverste højre hjørne her på hjemmesiden. Ønsker I en mere fast rammeaftale, så skriv eller ring endelig, da vi har meget erfaring ift. samarbejder med offentlige institutioner/skoler/kommuner.
Prisen for kommuner, folkeskoler, friskoler, privatskoler, opholdssteder m.fl. er 2.600 kr. pr. måned for vikardækningen (kommuner/institutioner betaler også i juli). Opsigelse/binding er løbende måned plus måneden efter.
Derfor er det billigere at bruge os og dermed give barnet digitale muligheder plus evt. to lektioners undervisning hver dag af udelukkende seminarieuddannede lærere i alle folkeskolens fag, fremfor at kommunen sender en lærer hjem til et barn og give barnet kun én times undervisning pr. uge. En specialundervisningslærer koster 409,76 kr./timen, så 1 times undervisning pr. uge (udregnet med fx 1 time transport pr. uge) koster skolen (2 timer x 409,76 kr. x 4 uger) 3.278 kr. pr. måned, hvor vi koster 2.500 kr. pr. måned (plus evt. de 100 kr. i forældrebetaling). Derudover kan det godt være uhensigtsmæssigt/intimiderende ift. fx angst for barn/familie, at en lærer skal fysisk hjem til et barn.
Vi understreger, at ansvaret for undervisningen forbliver hos barnets skole og kommune, der stadig skal overholde folkeskolelovens krav samt sikre yderligere initiativer, der støtter barnets tilbagevenden til fysisk undervisning.
Dette forløb er i fuld overensstemmelse med STUK’s vejledningsbrev pr. 24/11/2023, hvor der står, at folkeskoler ikke må overlade undervisningen til online skoler, men at forældre gerne selv må betale for selve undervisningen hos online skoler.
Netop nu er der i 20 kommuner skoler, som samarbejder med Skolen Fri


